Adsorptionsmetode er brugen af nogle adsorptionsevner for materialer såsom aktivt kul, silicagel, Zeolit molekylsigt , aktiveret aluminiumoxid med porøse materialer adsorption af skadelige komponenter for at opnå formålet med at eliminere skadelig forurening. Mikroporøse og mesoporøse materialer er blevet vidt brugt i adsorptionsprocesser. Fordelene ved adsorptionsmetode er høj fjernelseseffektivitet, lavt energiforbrug, moden proces og genvinding af opløsningsmiddel efter desorption. Ulempen er, at udstyret er enormt, processen er kompleks, driftsomkostningerne efter investering er høje og der er sekundær forurening. Når der er kolloidale partikler eller andre urenheder i udstødningsgassen, er adsorbenten let at blive forgiftet.
Adsorptionseffekten af adsorptionsmetoden afhænger hovedsageligt af arten af adsorbent, de forurenende arter i gasfase og procesbetingelserne i adsorptionssystemet (såsom driftstemperatur, fugtighed og andre faktorer), så det største problem med adsorptionsmetoden ligger i udvælgelsen af adsorbent. Adsorbent skal have tæt porestruktur, stort indre overfladeareal, god adsorptionsevne, stabile kemiske egenskaber, syre- og alkalimodstand, vandbestandighed, høj temperatur og høj trykmodstand, ikke let at bryde, lille luftbestandighed. Almindeligt anvendte adsorbenter er aktivt kul (kornformet og fibrøst), aktiveret aluminiumoxid , silicagel, syntetisk zeolit osv.
